Den gode opfølgning i teamet

Skal trivselsmålingen skabe værdi for jeres afdeling og organisation, er det vigtigt at lave en fælles opfølgning. Her skal du I samarbejde med dine medarbejdere stille skarpt på, hvad der er vigtigst at ændre eller bevare for at forbedre eller fastholde trivslen.

Se videoen herunder, hvor vores ledelseskonsulent gennemgår konkrete greb og eksempler på, hvordan du kan ved hjælp af modellen med de 4 I’er kan gøre opfølgningen relevant for dine medarbejdere på et fælles møde.

Sådan bruger du de fire I'er

INTRODUCÉR: Sæt scenen for mødet. Hvad er formålet, hvad skal I omkring, og hvad håber du, I sammen får ud af mødet? Uddeleger med fordel rollen som referent til en medarbejder.

INFORMÉR: Gennemgå resultaterne og gør rede for, hvilke vigtige tendenser, du ser. Det kan fx være områder, hvor I ser nogle positive resultater og nogle, hvor der er plads til forbedring.

INVOLVÉR: Du vil oftest bruge længst tid i denne fase. Spil medarbejderne på banen og få deres tanker omkring resultaterne. Overvej gruppearbejde, som kan gøre det mere trygt for den enkelte at dele sine tanker.

INITIATIVER: Sørg for at mødet afsluttes med en eller flere konkrete initiativer, som både du og dine medarbejdere forpligter jer på. Jo mere konkrete aftaler, jo bedre. Gør det også klart, hvordan og hvornår, I sammen følger op.

Husk gode, fælles spilleregler

Spilleregler for dig som leder:

  • Spørg aldrig den enkelte om hans/hendes besvarelser. 
  • Lyt til, hvad dine medarbejdere siger – uden at afbryde
  • Stil spørgsmål til medarbejdergruppen som helhed og ikke til den enkelte medarbejder.
  • Husk, det er frivilligt, om den enkelte ønsker at bidrage til dialogen.
  • Gå ikke i rette med medarbejderne, selvom du oplever dig misforstået eller mistolket.
  • Gå ikke i forsvarsposition, men tag imod de forskellige udsagn som en ærlig og konstruktivt ment feedback.

 

Spilleregler for medarbejderne:

  • Vær ærlig og konstruktiv
  • Tal/spørg ikke om, hvem har svaret hvad  
  • Vis respekt for, at vi kan opleve virkeligheden forskelligt  
  • Kom gerne med konkrete forslag til ændringer
  • Undgå bagudrettede anklager – formulér i stedet dine fremadrettede ønsker
  • Hold dig til din egen mening og undlad at gisne om, hvad andre mener
  • Kom også ind på, hvad I som medarbejdere kan gøre for at skabe bedre vilkår for ledelse

Mailskabelon

Download vores mailskabelon, der giver dig inspiration til, hvordan du kan invitere dine medarbejdere til opfølgningsmødet. 

INVITATION TIL OPFØLGNING I TEAMET

Har du brug for ledersparring?

Sparring med en AS3 ledelseskonsulent er inkluderet i din virksomheds abonnement på EVI trivselsmåling.
Skriv direkte til vores trivselsrådgivning på mail Trivselsraadgiver@as3.dk - så ringer vi dig op. 

send os en mail