God trivsel er et fælles ansvar
Både den enkelte, gruppen, ledelsen og organisationen bærer ansvaret for trivslen på arbejdspladsen. Bliv klogere på de forskellige typer af ansvar her.
Når mennesker oplever stress, er det almindeligt at føle sig svag og utilstrækkelig. Ofte vil den ramte være flov over ikke at kunne håndtere sine opgaver eller over ikke at have fået sagt fra i tide.
Men ansvaret er ikke den ramtes alene. Som IGLO-modellen til højre illustrerer, er ansvaret også organisationens, ledernes og kollegernes, men ansvaret varierer alt efter rolle.
Nedenfor kan du læse mere om ansvaret og rollerne i hvert niveau i IGLO modellen.
INDIVIDETS ANSVAR
Som individ og medarbejder har DU ansvar for at være opmærksom på og kende dig selv, dine advarselssignaler (herunder stresssymptomer) og løbende være opmærksom på den oplevede balance mellem krav og ressourcer i arbejdet.
Medarbejderne har også ansvaret for at kende de rammer og ressourcer, som er nedsat af ledelsen.
Hvis der opleves tegn på mistrivsel eller stress, har medarbejderen et ansvar for til at sige til eller fra eller søge hjælp. Dette kan fx være at opsøge dialog hos lederen, HR og/eller kolleger.
GRUPPENS ANSVAR
I medarbejdergruppen har du som kollega et ansvar for at være opmærksom på dem omkring dig.
Det er ikke alle stressramte kolleger, der lykkes med at række ud efter hjælp, så i gruppen er der også et ansvar for at tage initiativ til dialogen ved mistanke om mistrivsel eller stress hos din kollega.
Derudover er det også vigtigt, at have blik for arbejdskulturen, som I alle bidrager til at skabe – fx kulturen omkring jeres arbejdsrytme, arbejdsfællesskab og samtaler om hinandens trivsel i hverdagen.
LEDERENS ANSVAR
Som leder er det din pligt at kende dine medarbejder nok til at være i stand til tage en dialog med dem om deres trivsel. Du skal også være i stand til at kunne observere ændringer i deres adfærd, da dette kan være tegn på begyndende mistrivsel eller stress.
Derudover er du uundgåeligt en rollemodel for dine medarbejdere, hvorfor det har en stærk effekt hvis du f.eks. sender mails på skæve tidspunkter, eller aldrig selv viser tegn på sårbarhed – eller selv udviser tegn på mistrivsel eller stress.
Du har altså også en afgørende betydning for, om jeres kultur muliggør at tale om de lidt svære ting. Du skal derfor som leder have de nødvendige ressourcer til at håndtere både din egen og dine medarbejderes trivsel.
ORGANISATIONENS ANSVAR
Der skal sikres, at trivslen løbende bliver sat på dagsordenen i organisationen. Denne opgave ligger hos topledelsen såvel som HR og arbejdsmiljøorganisationen.
Topledelsen skal fx skabe rammerne for et godt psykisk (såvel som fysisk) arbejdsmiljø og være rollemodeller.
Støttefunktionerne, som eksempelvis HR, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, har medansvar for at sikre medarbejdernes trivsel og samarbejde med ledelsen.
Organisationen har desuden et ansvar i forhold til at overveje, om der er arbejdsmæssige forhold, der bør ændres eller justeres, så stress forebygges i hverdagen.
Søger du mere inspiration?
Har du brug for ledersparring?
Sparring med en AS3 ledelseskonsulent er inkluderet i din virksomheds abonnement på EVI trivselsmåling.
Skriv direkte til vores trivselsrådgivning på mail Trivselsraadgiver@as3.dk - så ringer vi dig op.