BESØG DANMARKS BEDSTE LEDELSESBLOG 2016

Performance coaching Dine resultater hænger sammen med din trivsel

Performance coaching kan være med til, at du opretholder balancen i dit liv. Din trivsel er afgørende for, at du kan skabe værdi og indfri forventninger – både på arbejdspladsen og også derhjemme. 

Du er en nøgleperson 

En nøglemedarbejder. Sådan betragter din virksomhed eller organisation dig. De satser på dig og værner derfor også ekstra om dig.

For at du kan fortsætte din udvikling og din karriere, er det nemlig afgørende, at du trives og oplever sammenhæng mellem dit arbejdsliv og dit privatliv. Ellers kan du på sigt risikere ikke at kunne opretholde dit drive, dit engagement og fortsat levere dine gode resultater. 

Skab balance i dit liv

Som supplement til din udvikling er du derfor blevet tilbudt et forløb om performance coaching, som består af individuel og fortrolig sparring med en erfaren rådgiver.

I et forløb om performance coaching får du gennem refleksion og konkrete opgaver værktøjer til at blive endnu mere bevidst om dine værdier og prioriteringer, samt hvad der skal til for at skabe en kontinuerlig balance i dit liv – på alle fronter.

Alle vores rådgivere er selv erfarne erhvervsfolk og ved, hvad det vil sige at arbejde i en organisation eller en virksomhed med stort fokus på produktivitet og på at skabe resultater. 

Rådgiver kender din situation

Før du møder din rådgiver første gang, skal du have en samtale med din nærmeste leder, hvor I afstemmer forventninger, mål og udbytte af performance coachingen. 

Forløbet varer nogle måneder og kan med fordel afsluttes med et trepartsmøde, hvor du og din leder mødes og taler om de fremadrettede mål, hvor rådgiveren er med som uvildig bisidder. Dermed opnår du den mest varige effekt af dit performance coaching-forløb.

Outplacement - Kom i job med outplacement

Performance coaching

Læs beskrivelsen af forløbet
Kontakt mig

Udfyld felterne, så kontakter vi dig