BESØG DANMARKS BEDSTE LEDELSESBLOG 2016

Ny Quality Assurance Manager hos AS3 Transition

Kenneth Sahlberg tiltrådte 17. maj 2016 stillingen som Quality Assurance Manager hos AS3 Transition, hvor han blandt andet skal arbejde med kvalitetssikring og lederrapportering i IT- og projekt-regi og optimering af leveranceprocesser.

Kenneth Sahlberg er uddannet ved Københavns Erhvervsakademi inden for ’Kommunikation og Formidling’. Derudover er han Prince2 Foundation & Practitioner certificeret, samt på vej til at blive certificeret SCRUM Master. Han kommer med en bred erhvervserfaring inden for projektledelse og koordinering, men har speciale inden for IT og telebranchen.

”Jeg takkede ja af flere årsager. Det gav mig først og fremmest muligheden for at arbejde i en branche, jeg ikke kender, og dermed får jeg en ny faglighed. Derudover er min nye stilling yderst spændende og interessant. Jeg skal være med til at påvirke AS3 Transitions positive udvikling yderligere, og det kunne jeg ikke takke nej til. Sidst, men ikke mindst, var det simpelthen også bare en følelse af, at det var det rigtige sted for mig.”

Tidligere har han arbejdet som Projektkoordinator hos Dansk Bredbånd A/S, Client Services Manager hos Advertising.com og Customer Service Coordinator hos NASDAQ QMX. Senest kommer han fra en stilling som Sales Support Manager hos TeliaSonera, hvor han har arbejdet med koordinering og projektledelse. Kenneth Sahlberg tager altså en lang række erfaringer og kompetencer med sig til sin nye arbejdsplads AS3 Transition.

Se Kenneth Sahlbergs LinkedIn-profil her.

Kontakt mig

Udfyld felterne, så kontakter vi dig