BESØG DANMARKS BEDSTE LEDELSESBLOG 2016

Undersøgelse: Lederne skal på dagsordenen for at sikre balance mellem trivsel og performance

Trivsel og performance var de helt store samtaleemner, da AS3 Transition fornylig inviterede over 400 HR-folk til godmorgenmøde i Aarhus og København. Vi spurgte dem, hvad, de tror, bliver deres største udfordring i forhold til at balancere mellem at øge performance og bevare den gode trivsel i fremtiden. Her er deres svar.

De over 400 HR-folk, som var samlet i Aarhus Musikhus og i DRs Koncerthus i København, var ikke i tvivl. Nogle af de helt store udfordringer bliver, hvordan man får skabt den gode trivsel, men i høj grad også at få topledelsen til at tage ansvar for trivslen.

Ledelsen skal sikre trivsel

Næsten halvdelen af de 250 besvarelser pegede på, at det er ledelsens ansvar at sikre den gode trivsel.

Svarene om ledelse samlede sig især i to grupper – trivsel skal på dagsordenen hos ledelsen som en prioriteret opgave, og lederne skal klædes på med de rigtige værktøjer til at kunne tackle opgaven.

En stor udfordring at skabe trivsel

Langt de fleste af de adspurgte vil gerne have trivsel på dagsordenen i dagligdagen.     10 % af de adspurgte deltagere mener dog, at det er en stor udfordring at få skabt den tillid imellem leder og medarbejder, som kan skabe rum for dialog om trivsel på arbejdspladsen.

Behov for et øget fokus på trivsel

Brand Manager inden for Stress & Well-Being i AS3 Transition, Carsten Berg, mener, at besvarelserne er udtryk for et stort behov for at sætte øget fokus på trivsel:

 ”De mange besvarelser viser, at der i høj grad er brug for at trivsel kommer på dagsordenen. I AS3 Transition ønsker vi at bidrage til denne diskussion om trivsel og performance. Vi ønsker, på baggrund af relevant viden fra arrangementet at være med til at åbne en dialog om emnet ude på arbejdspladserne,” fortæller Carsten Berg.

 

Sådan fordelte svarene sig på spørgsmålet: Hvad tror du, bliver jeres største udfordring i forhold til at balancere mellem at øge performance og bevare den gode trivsel i fremtiden:

 

-          Forankre ledelsens rolle i arbejdet(43 %)

-          At skabe den gode trivsel (18 %)

-          Forretningsmæssige udfordringer (12 %)

-          At skabe tillid mellem leder og medarbejder, så der skabes rum for dialog om trivsel (10 %)

-          Øget arbejdspres (6 %)

-          Nedskæringer (5 %)

-          Mangel på tid (4 %)

-          Pressede medarbejdere (4 %)

-          Forandringer (2 %)

-          At gøre medarbejderne til medspillere (2 %)