BESØG DANMARKS BEDSTE LEDELSESBLOG 2016

Ny ledelseskonsulent til AS3 Transition

Morten Feld, cand. psych., har årelang erfaring med blandt andet lederudvikling og coaching, og fra januar 2016 begynder han en ny tilværelse hos AS3 Transition som ledelseskonsulent.

Arbejdsområderne hos AS3 Transition er dog ikke uvante for 57-årige Morten Feld, der de sidste 4 år har været selvstændig konsulent, hvor han har arbejdet med blandt andet lederudvikling og medarbejderudvikling, coaching, samarbejde og teambuilding samt stresshåndtering.

Med en uddannelse som Cand. Psych. og tidligere ansættelser som Leadership Development Specialist hos Novo Nordisk og chefpsykolog hos Center for Ledelse tager Morten Feld en lang række erfaringer og kompetencer med sig til AS3 Transition, hvor han indtræder i stillingen som ledelseskonsulent.

Kollegaerne er vigtige

De sidste 4 år som selvstændig har ifølge Morten Feld været lærerige og udbytterige, og livet som selvstændig giver en frihed, som Morten har nydt, men der manglede alligevel noget, nemlig kollegaerne. Derfor ser han nu frem til en hverdag med nye kollegaer på AS3 Transitions kontor i København.

Jeg glæder mig til at få kollegaer igen - at få nogen at spille bold med. Jeg synes, det er vigtigt med sparring og erfaringsudveksling inden for mit fag, og det kan jeg få hos AS3. Samtidig var det vigtigt at finde en virksomhed, hvor jeg kan stå inde for den faglighed, der bliver leveret, og det føler jeg, at jeg kan her.

Se Morten Felds profil på LinkedIn her.

Morten Feld As3 Transition
Kontakt mig

Udfyld felterne, så kontakter vi dig