BESØG DANMARKS BEDSTE LEDELSESBLOG 2016

Catrine Engelgreen er konferencier ved Danish Entrepreneurship Award

Catrine Engelgreen, Senior Account Manager hos AS3 Transition, er for 3. år i træk blevet udvalgt til at være konferencier ved dette års Danish Entrepreneurship Award

Catrine Engelgreen har selv været iværksætter gennem flere år. Derfor var hun et oplagt valg, da Danish Entrepreneurship Awards for tre år siden skulle finde en konferencier til årets award-show.

Catrine Engelgreen leverede en så overbevisende præstation, at hun nu for 3. år i træk skal være konferencier ved Danish Entrepreneurship Awards.

Respekt for iværksættere

Gennem sin baggrund har Catrine Engelgreen et stort kendskab til og respekt for, hvad det vil sige at være iværksætter:

”At være iværksætter kræver, at man tør arbejde med sig selv i den proces, det er at starte en virksomhed op. Man skal turde tro på tingene og bygge sig selv og andre op for at lykkes. Med Danish Entrepreneurship Award støttes de unge i at finde modet til at prøve sig frem og tro på, at det kan lade sig gøre.”

Catrine Engelgreen hos AS3 Transition

I 2015 forlod Catrine Engelgreen livet som selvstændig iværksætter, da hun blev ansat som Senior Account Manager hos AS3 Transition. Hun savnede at rykke i flok og ønskede at arbejde for en virksomhed med et værdisæt, hun kunne stå inde for.

Hos AS3 Transition er kerneværdierne ordentlighed, forretningsorienteret og langsigtet – noget der i den grad passede ind i den 41-årige nordjydes tanker om, hvordan en virksomhed skal drives.

Iværksættere oplever også transitioner

”AS3 er nøje udvalgt - og heldigvis sagde de også ja til mig,” griner Catrine Engelgreen mens hun videre fortæller ”I AS3 arbejder vi med noget der hedder transitioner. Det er den indre proces, der går i gang, når vi som mennesker oplever forandringer af stor betydning for os. Som iværksætter er man også ofte i transition. Der er tanker, følelser og handlinger som skal bearbejdes hele tiden”.

Catrine Engelgreen kan dermed stadig tale til iværksætternes hjerner og hjerter, når dette års Danish Entrepreneurship Awards løber af stablen d. 19. november i Messe C i Fredericia.

Cathrine Engelgreen, AS3
Kontakt mig

Udfyld felterne, så kontakter vi dig