BESØG DANMARKS BEDSTE LEDELSESBLOG 2016

Undersøgelse: Medarbejdertrivsel, stress og forandringsledelse kommer på ledernes dagsorden de kommende år

Ifølge en ny lederundersøgelse bliver forandringsledelse, agilitet, trivsel og håndtering af stressede medarbejdere væsentlige ledelsesdiscipliner de kommende år. Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark og bygger på vurderinger fra 100 offentlige og 100 private ledere i danske organisationer og virksomheder. Du kan se de væsentligste resultater herunder.

  • 3 ud af 4 ledere forventer, at forandringsledelse bliver et afgørende konkurrenceparameter fremover.
  •  97 % af lederne vurderer, at medarbejdernes trivsel bliver en afgørende faktor for at kunne fastholde dem fremadrettet.
  • 95 % af lederne anslår, at håndtering af pressede medarbejdere bliver en nødvendig ledelsesdisciplin fremover.
  • Næsten halvdelen af lederne mener, at det er blevet sværere at se længere frem end det indeværende budgetår. 
  • Næsten halvdelen af lederne vurderer, at både de og deres medarbejdere bliver udsat for mere arbejdspres inden for de næste 1-2 år.
  • Cirka halvdelen af lederne vil håndtere det øgede arbejdspres ved at effektivisere og investere i efteruddannelse og kompetenceløft af medarbejderne.
  • 2 ud af 3 ledere vil håndtere det øgede arbejdspres ved at uddelegere og give medarbejderne mere ansvar.
  • 64 % af de offentlige ledere vil ændre organisationsstrukturen og ansvarsområderne for at håndtere det øgede arbejdspres, hvorimod kun 39 % af de private ledere ser det som en løsning.
  • 30 % af offentlige ledere forventer, at der om 1-2 år vil være færre ledere i deres organisationer, hvorimod 26 % af private ledere forventer en forøgelse i deres virksomheder.
  • Over halvdelen af lederne vurderer, at nogle af de mest relevante ledelsesmæssige udviklingsområder er at skabe mere trivsel blandt medarbejderne samt at få redskaber til at håndtere stressede medarbejdere.
  •  80 % af lederne anslår, at hverdagen kommer til at kræve mere agilitet, og at den bliver mere presset og kompleks i løbet af de kommende 1-2 år.
  • Halvdelen af de private ledere vurderer, at beslutningerne skal træffes hurtigere i de kommende 1-2 år, hvorimod kun 1 ud af 4 offentlige ledere forventer denne udvikling.
  •  Hver femte leder tror, at flere medarbejdere overvejer at søge job i en anden virksomhed i dag end for to år siden.

Du kan læse hele undersøgelsen her

METODE
Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark på vegne af AS3 Transition i juni 2015. Den bygger på telefoniske svar fra 200 ledere i organisationer og virksomheder med mindst 100 medarbejdere, der er fundet ved stikprøve. Hver leder har personaleansvar for mindst 5 medarbejdere. 

Vil du følge os på LinkedIn?

Du er meget velkommen til at følge vores profil

Følg os her

Modtag nyheder

Få nyheder fra AS3 Transition direkte i din indbakke

Kontakt mig

Udfyld felterne, så kontakter vi dig